jeg samler det i brune tasker i fantasi samler jeg et samlesæt en rekonstruktion af 13 millioner kubikmeter beton og 1.5 millioner tons stål ingeniørens rejsning ekstruderet vandret vuggende stålkasser bryder bølger yderst i havet 146 præfabrikerede sænkekasser med luftventil jeg trækker proppen ud de synker kontrolleret altid kontrolleret til bunds på linje i den yderste havn og i den inderste på bunden af havet og mellem os står en hæk af stål og beton, phoenix af udtjente skibe, gooseberries (børnene kan godt lide stikkelsbær) og flydende moler der bevæger sig smidigt i tidevandstakt du forfører mig i ternet havn mellem tidevandsstriber horisontalt og vertikalt passerer daggry, tusmørke, daggrytusmørke dag-grytus-mørke flygtig lys samler sig i en tynd fold under øjet jeg er yngre end jeg ser ud på film sort/hvid regn over omaha beach (a) materiel og soldater sendes i land i arromanches (b) jeg kaster 10.000 perler op i luften grytus! de falder som hagl grytus! over lyserøde landsvin der kaster mørkgrønne skygger på gulvet i bénédictine paladset månen er en ost cyklisk bevæger de en død sten på himlen nattemørke inden i sort morbær morus nigra med hjerteformede blade invaderer jeg normandiet
(læs mere i AF STED)
|
